Gasfjedre - gevind i begge ender - sortmalede
Gasfjedre med gevind
Ved bestilling før 16:00 fra mandag-torsdag og fredag frem til kl. 14:30, sender vi varerne samme dag og levering forventes dagen efter, såfremt gasfjederene er på lager. Bestillinger lavet om fredagen, forventes leveret den efterfølgende mandag.
Se mængderabatter og priser ved at klikke på kurven ud for den ønskede vare.
Med sorteringssliderne nedenfor navigerer du nemt og hurtigt.
En gasfjeder kaldes også populært en (gas)dæmper. Det er ikke korrekt, idet en gasfjeder og en dæmper på ingen måde har den samme funktion eller opbygning.
En dæmper er en oliedæmper, men ligner til forveksling udenpå en gasfjeder. Den er helt anderledes konstrueret og til helt andre anvendelser. Dæmperen er fyldt med olie og giver en defineret modstand / stempelstangshastighed i hele dæmperens vandring. Olie er en væske, og væsker kan ikke komprimeres. Vi sælger ikke denne type dæmpere.
En gasfjeder er fyldt med ren nitrogen under højt tryk i cylinderen. Nitrogenen kan påfyldes i ønsket mængde og tryk. Trykket i cylinderen påvirker stemplet der sidder på stempelstangen, og derfor vil stempelstangen bevæges udad. Der er en defineret mindre mængde olie i cylinderen der grundet den indvendige konstruktion giver en smule dæmpning i den sidste del af vandringen.
Sodemann Industrifjedre A/S kan fra dag til dag levere lige den størrelse gasfjeder der er behov for med hensyn til kraft, mængde og kvalitet - sort, rustfri eller syrefast rustfri med FDA godkendt olie.
Gasfjedrene på denne side yder modstand når de trykkes sammen, altså når stempelstangen presses ind i cylinderen. De fås med kræfter mellem 20 N(Newton) og 2500 N (Newton) (2,03 Kg - 254,92 Kg) og længder mellem 106 mm og 1066 mm.
Sorte gasfjedre benyttes i en lang række konstruktioner. De anvendes bla. i køkkenskabe og i bagklappen på en bil, men de anvendes også mange steder overalt i industrien. Vores gasfjedre er fremstillet af stål i høj kvalitet både hvad angår cylinder og stempelstang. Gasfjederen har gevind i begge ender hvorpå man kan montere mange forskellige endfittings alt efter ønske og behov.
Vi har også en type gasfjeder hvor der i hver ende er påsvejst en plade med hul til montage. Vi har også et bredt udvalg af beslag til montering.
For begge typer gælder det at cylinderen er sortmalet og stempelstangen er blevet nitrider-behandlet, hvilket giver en moderat rustbeskyttelse.
Disse typer anbefales at blive brugt i et tørt miljø. Hvis gasfjederen skal bruges i et fugtigt eller vådt miljø, har vi også gasfjedre i rustfri stål, og skal gasfjederen bruges i aggressive miljøer har vi en serie fremstillet i rustfri 316 der er saltvandsbestandig. Skal en gasfjeder bruges i fødevareindustrien har vi en serie fremstillet i rustfri 316 fyldt med FDA godkendt olie.
Stempelstangen skal ikke smøres og er vedligeholdelsesfri. Skal gasfjederen bruges i et urent miljø, kan man beskytte den med en gummibælg. Se vores store udvalg her.
Gasfjedrene med gevind kan kombineres med vores store sortiment af end-fittings og beslag. Vi har et meget bredt udvalg af endfittings på lager i både plast, galvaniseret jern, rustfri og syrefast rustfri. Se vores store udvalg her.
87-70021-description
Sortmalet stål
- GF-4-20-20-TPå lager: 284Materiale Sortmalet stålØ1 - Stempelstang diameter (mm) 4,00Ø2 - Cylinder diameter (mm) 12,00L1 - Slaglængde (mm) (+/- 2 mm) 20,00F - Kraft (N) 20,00L2 - Ubelastet lgd. ml. gevind (mm) (+/- 3 mm) 100,00K - Kraft kvotient 1,20G - Gevind (M) 4,00
- GF-4-20-40-TPå lager: 288Materiale Sortmalet stålØ1 - Stempelstang diameter (mm) 4,00Ø2 - Cylinder diameter (mm) 12,00L1 - Slaglængde (mm) (+/- 2 mm) 20,00F - Kraft (N) 40,00L2 - Ubelastet lgd. ml. gevind (mm) (+/- 3 mm) 100,00K - Kraft kvotient 1,20G - Gevind (M) 4,00
- GF-4-20-70På lager: 1Materiale Sortmalet stålØ1 - Stempelstang diameter (mm) 4,00Ø2 - Cylinder diameter (mm) 12,00L1 - Slaglængde (mm) (+/- 2 mm) 20,00F - Kraft (N) 70,00L2 - Ubelastet lgd. ml. gevind (mm) (+/- 3 mm) 100,00K - Kraft kvotient 1,20G - Gevind (M) 4,00
- GF-4-20-70-TPå lager: 288Materiale Sortmalet stålØ1 - Stempelstang diameter (mm) 4,00Ø2 - Cylinder diameter (mm) 12,00L1 - Slaglængde (mm) (+/- 2 mm) 20,00F - Kraft (N) 70,00L2 - Ubelastet lgd. ml. gevind (mm) (+/- 3 mm) 100,00K - Kraft kvotient 1,20G - Gevind (M) 4,00
- GF-4-20-100-TPå lager: 288Materiale Sortmalet stålØ1 - Stempelstang diameter (mm) 4,00Ø2 - Cylinder diameter (mm) 12,00L1 - Slaglængde (mm) (+/- 2 mm) 20,00F - Kraft (N) 100,00L2 - Ubelastet lgd. ml. gevind (mm) (+/- 3 mm) 100,00K - Kraft kvotient 1,20G - Gevind (M) 4,00
- GF-4-40-20-TPå lager: 192Materiale Sortmalet stålØ1 - Stempelstang diameter (mm) 4,00Ø2 - Cylinder diameter (mm) 12,00L1 - Slaglængde (mm) (+/- 2 mm) 40,00F - Kraft (N) 20,00L2 - Ubelastet lgd. ml. gevind (mm) (+/- 3 mm) 120,00K - Kraft kvotient 1,20G - Gevind (M) 4,00
- GF-4-40-40-TPå lager: 194Materiale Sortmalet stålØ1 - Stempelstang diameter (mm) 4,00Ø2 - Cylinder diameter (mm) 12,00L1 - Slaglængde (mm) (+/- 2 mm) 40,00F - Kraft (N) 40,00L2 - Ubelastet lgd. ml. gevind (mm) (+/- 3 mm) 120,00K - Kraft kvotient 1,20G - Gevind (M) 4,00
- GF-4-40-70-TPå lager: 194Materiale Sortmalet stålØ1 - Stempelstang diameter (mm) 4,00Ø2 - Cylinder diameter (mm) 12,00L1 - Slaglængde (mm) (+/- 2 mm) 40,00F - Kraft (N) 70,00L2 - Ubelastet lgd. ml. gevind (mm) (+/- 3 mm) 120,00K - Kraft kvotient 1,20G - Gevind (M) 4,00
- GF-4-40-100-TPå lager: 193Materiale Sortmalet stålØ1 - Stempelstang diameter (mm) 4,00Ø2 - Cylinder diameter (mm) 12,00L1 - Slaglængde (mm) (+/- 2 mm) 40,00F - Kraft (N) 100,00L2 - Ubelastet lgd. ml. gevind (mm) (+/- 3 mm) 120,00K - Kraft kvotient 1,20G - Gevind (M) 4,00
- GF-4-60-20-TPå lager: 539Materiale Sortmalet stålØ1 - Stempelstang diameter (mm) 4,00Ø2 - Cylinder diameter (mm) 12,00L1 - Slaglængde (mm) (+/- 2 mm) 60,00F - Kraft (N) 20,00L2 - Ubelastet lgd. ml. gevind (mm) (+/- 3 mm) 152,00K - Kraft kvotient 1,20G - Gevind (M) 4,00
Cylinder: Svejst koldformet rør EN 10305-3 ST37/S14
Stempelstang: C35R. Cylinderen er malet med halvblank, sort maling, og stempelstangen har fået en plasma-nitrider-behandling, der gør overfladen meget slidstærk og giver den moderat rustbeskyttelse. Behandlingen kan dog ikke erstatte en decideret rustfri gasfjeder.
Olie: Olien er en gængs smøringsolie, men er ikke godkendt til fødevarebrug. Vi har rustfri gasfjedre (AISI 316) med fødevaregodkendt (FDA) olie på lager. Se vores store udvalg her.
Gas: Nitrogen N2 Std. Atmosfærisk luft indeholder 78,09% nitrogen, og er grundlaget for produktion af nitrogen, der fremstilles ved destillation af flydende luft. Nitrogen er lugtfri, farveløs, ugiftig, ubrændbar.
Hvis gasfjedrene skal anvendes i fugtigt miljø, anbefales rustfrie gasfjedre. I hårde miljøer som det maritime eller i fødevareproduktion, anvendes gasfjedre fremstillet i rustfri 316. Vores gasfjedre i rustfri 316 er fyldt med fødevaregodkendt (FDA) olie (Omnilube FGH 1046). Gasfjedrene er FDA godkendt. Se vores store udvalg her.
Total lgd. midtøje til midtøje (L2): +/- 3 mm
Stempelstang (L1): +/- 2 mm
Kraft (F): +/- 10 %
Ønsker du datablad i pdf eller 3d-cad tegning af fjeder i .step, .iges eller .sat format, kan de hentes gratis ved at trykke på 3d-cad symbolet ud for varenummer i tabellen.
Varenumrene i Sodemann Industrifjedre A/S' sortiment er defineret ud fra gasfjedrenes mål. Se hvordan på nedenstående eksempel.
Kraftkvotienten er en beregningsværdi, der fortæller kraftforøgelsen/krafttabet mellem 2 målepunkter.
Kraften i en trykgasfjeder forøges, jo mere den trykkes sammen, altså stempelstangen trykkes ind i cylinderen. Dette skyldes, at gassen i cylinderen presses mere og mere sammen grundet deplacement ændringer indeni cylinderen, og derved øges trykket, der resulterer i den aksiale kraft, som stempelstangen presser.
- Kraft ved ubelastet længde. Når fjederen er ubelastet, giver den ingen kræfter.
- Kraft ved igangsættelse. Grundet en kombination af friktionskraft tillagt X antal N frembragt af trykket i cylinderen, ses tydeligt på kurven at kraften stiger relativt meget straks en gasfjeder trykkes sammen. Når friktion er overvundet falder kurven. Har fjederen været i hvile i noget tid, kan det igen kræve ekstra kræfter at aktivere gasfjederen. I nedenstående eksempel, kan man se forskellen mellem første gang og anden gang gasfjederen trykkes sammen. Bruges gasfjederen jævnligt, vil kraftkurven lægge sig op af den nederste kurve. En gasfjeder der hviler i noget tid, vil nærmere lægge sig op af den øverste kurve.
- Maksimal kraft ved sammentrykning. Denne kraft kan ikke rigtig bruges i konstruktionssammenhæng. Kraften opnås kun som et øjebliksbillede når det kontinuerlige tryk / vandring stopper. Så snart en gasfjeder ikke vandrer mere, vil gasfjederen forsøge at komme tilbage i startpositionen og derfor er den brugbare kraft mindre og kurven falder til punkt 4.
- Maksimal kraft en fjeder afgiver. Denne kraft måles i starten af gasfjederen tilbageløb. Dette viser det korrekte billede af hvor mange max kræfter en gasfjeder giver når den er stationær ved dette punkt.
- Kraft som gasfjederen angives med i tabeller. Efter normale standarder, angives gasfjederens styrke ud fra en måling af kraften ved de resterende 5mm vandring mod udskudt tilstand, og ved stilstand.
- Kraft kvotient. Kraft kvotienten er en beregningsværdi der fortæller kraftforøgelsen / krafttabet mellem værdier ved punkt 5 og punkt 4. Altså en faktor for hvor mange kræfter en gasfjeder taber ved returnering fra maksimal vandring punkt 4, til punkt 5 (max vandring udskudt – 5mm) Kraft kvotienten udregnes ved at dividere kraften ved punkt 4 med værdien ved punkt 5. Faktoren bruges også ved omvendt situation. Har man kraft kvotienten (se værdi i vores tabeller) og kraften ved punkt 5 (kraften i vores tabeller), kan kraften punkt 4 udregnes ved at gange kraft kvotienten med kraften punkt 5.
Kraft kvotienten afhænger af volumen i cylinder kombineret med tykkelse af stempelstang og mængden af olie. Dette varierer fra størrelse til størrelse. Metaller og væsker kan ikke trykkes sammen, og det er derfor kun gassen der kan sammentrykkes inden i cylinderen. - Dæmpning. Mellem punkt 4 og punkt 5 ses et knæk i kraftkurven. Det er ved dette punkt at dæmpningen starter, og dæmpning er at finde den resterende del af vandringen. Dæmpning opstår ved at olie skal sive igennem huller i stemplet. Ved at ændre kombination af hulstørrelser, mængden af olie, og olie viskositet, kan man ændre dæmpningen. Dæmpning kan / bør ikke fjernes helt, idet en helt sammenpresset gasfjeder ved pludselig fri bevægelse af stempelstang ikke vil blive dæmpet, og derved kan stempelstang skydes ud af cylinder.
Gasfjedre indeholder Nitrogen gas under højt tryk. Dette er en gasart, der ikke kan brænde/eksplodere, og den er ikke giftig at indånde. Gasfjederen må under ingen omstændigheder forsøges adskilt eller genfyldt - dette er en meget risikabel proces, grundet højt tryk! Man må aldrig prøve at brænde, punktere, klemme eller bule en gasfjeder, ej heller svejse på cylinderens overflade. Man må ikke ridse, male eller bøje stempelstangen.
Almindelige gasfjedre må ikke anvendes som sikkerhedsforanstaltning. Hvis gasfjedre kan forårsage personskade eller anden skade, skal der tages forbehold for dette med ekstra sikkerhedsforanstaltning. Hvis den konstruktion, som gasfjedre holder, kan forsage skade på personer ved en gasfjeders tab af gas, skal der etableres ekstra sikring, således personskade ikke opstår. I enkelte konstruktioner kan sikkerhedsrør til gasfjedre anvendes. Hermed sikres konstruktionen i tilfælde af pludseligt trykfald i gasfjedre. Læs mere her
Gasfjedre skal opbevares og monteres med stempelstangen pegende nedad, gerne med minimum 45 grader. Dette er vigtigt, idet denne montering sikrer, at der kan løbe olie ned til den indvendige pakning, så denne forbliver smurt og ikke tørrer ud.
Hvis en gasfjeder bliver monteret horisontalt eller med stempelstangen opad, vil olien løbe fra pakningen, hvilket vil gøre at den tørrer ud. Dette vil på sigt forringe funktionen og i sidste ende kan pakningen blive utæt, så gasfjederen mister kraften. Ved enhver montering skal det sikres, at der ikke opstår sideværts udbøjning eller andre kræfter, der kan påvirke gasfjedrene på andre måder, end en fri aksial bevægelse i gasfjedrens længderetning.
Når en gasfjeder ikke har bevæget sig et stykke tid, kan det godt kræve lidt ekstra kræfter at sætte den i gang igen. Dette er helt normalt.
Bemærk også, at man normalt ikke bare kan presse en fjeder på mere end 200N sammen med hænderne.
Det anbefales at der i konstruktioner med gasfjedre bliver anvendt et fysisk stop, som sørger for, at gasfjederen ikke bliver overbelastet. Ved fysisk stop undgås stempelstangen at presses i bund. Med andre ord skal et stykke af stempelstangen altid være synligt. Hermed sikres gasfjederens karakteristika og optimal levetid.
Hvis låget er fysisk stort og/eller tungt, anbefaler vi at man benytter 2 gasfjedre i konstruktionen. Man risikerer ellers at der opstår en skævvridning i konstruktionen. Dette kan begrænse gasfjederens funktionalitet og forkorte levetiden kraftigt. I uheldige situationer kan det ødelægge konstruktionen.
Hvis konstruktionen i forvejen har installeret to gasfjedre, anbefales det altid at udskifte begge gasfjedre på samme tid. Der kan være variation i kraften på en gammel og en ny gasfjeder og denne variation kan resultere i uønsket funktionalitet og kortere levetid.
Undgå at smøre stempelstangen, da udvalget af gasfjedre er vedligeholdelsesfrit. Det er muligt at beskytte gasfjederen med gummibælg, hvis gasfjederen skal anvendes i urent miljø.
Gasfjedre bliver påfyldt ved 20 °C, og startkraften er derfor målt ved 20 °C.
Gasfjederens kraft kan ændre sig med ca. 3,0-3,5% pr. 10 graders ændring af temperaturen ved påfyldning af gas. Jo koldere det er, jo svagere bliver gasfjederen.
Udvalget af gasfjedre anbefales at anvendes i temperaturer mellem -30 °C og 80 °C. Kontinuerligt anvendelse ved ydre temperaturgrænser kan medføre krafttab og kortere levetid for gasfjedere.
Gasfjedre er designet til at udføre maksimalt 5 slag i minuttet ved 20° C. Overskrides dette, vil det medføre en opbygning af varme inden i gasfjederen der kan resultere i utætte pakdåser.
Gasfjedre vil over tid miste kraft i forhold til kraften ved montagen. Forventet krafttab over gasfjederen levetid kan være op til 10%.
Anvend altid den kortest mulige vandring, og vælg størst mulig diameter på cylinderen - dette øger holdbarheden. Lange og tynde gasfjedre vil være svagere end korte og brede gasfjedre.