Chat with us, powered by LiveChat

Hvad er en trækfjeder?

En trækfjeder er en cylindrisk spiralfjeder, der lagrer energi som udnyttes ved trækkende kraft.

En trækfjeder kan både absorbere og lagre energi samt skabe et modhold til en trækkende kraft.

Trækfjedre er ofte afsluttet med et øje eller en krog i enderne til montering af fjederen. Trækfjederen er i de fleste tilfælde monteret til andre emner, der er i bevægelse. Når disse emner bevæges, vil trækfjederen forsøge at bringe emnerne tilbage i udgangspositionen igen.

Trækfjedre

Initialkraften i trækfjedre

En trækfjeder er viklet, så der opstår en forspænding i vindingerne, der holder vindingerne mod hinanden og derved tæt sammen.

Initialkraften (også kaldet forspændingen) er den kraft, som skal overvindes for at sætte trækfjederen i gang, altså så meget der skal trækkes, så vindinger lige akkurart ikke er i berøring længere.

Alle standardtrækfjedre er viklede med forspænding. Forspændingen er ikke garanteret ens ved forskellige produktioner. Kræves der præcis forspænding, eller ensartet forspænding, er det muligt at lave en specialtrækfjeder, der opfylder ønsket krav. Man kan lave en trækfjeder næsten uden forspænding med lang vandring til følge eller høj forspænding med kort vandring til følge.

Konstruktion, miljø, indbygningsforhold og driftvilkår afgør, hvordan trækfjederen skal dimensioneres for at opnå maksimal ydeevne.

En trækfjeders kraft er liniær bortset fra den indledende del, hvor forspændingen skal overvindes.

Trækfjedre i brug

Internet Explorer inkompatibilitet

Dette websted fungerer desværre ikke godt med Internet Explorer. Vi anbefaler at bruge en af nedenstående gratis browsere. Du er også velkommen til at kontakte os på tlf: 8672 0099 eller på email: [email protected].

Ophavsret © 2024 Sodemann Industrifjedre A/S. Alle rettigheder forbeholdes.