Kan man genopfylde en Variload-gasfjeder?
Variload-gasfjedre kan indstilles i kraft
Genopfyldning af gasfjedre er ikke noget problem så længe der stadig er gas i fjederen. Er alt gas lukket ud, kan en variload gasjfeder ikke genopfyldes.
Variload-gasfjedre anvendes ofte til test og udvikling. Denne gasfjeder leveres med højest mulige kraft. For en Variload-gasfjeder med 8 mm stempelstang er det 650 Newton. De konventionelle gasfjedre i 8 mm ligger i et trykinterval på 50-650 Newton. Derfor er 50 Newton også en 8 mm Variload-gasfjeders nedre kraftværdi.
Variload-gasfjederen er udstyret med et ventilsystem på cylinderen, der gør det muligt via en unbraco-skrue, at lukke gassen ud og herved mindske gasfjederens kraft. Vi anbefaler, at gassen reduceres i ryk og at der testes i et jævnt interval mellem justeringen af gas i cylinderen.
Hvordan sikrer man sig, ikke at lukke for meget gas ud?
Sodemann anbefaler, at du tillægger en evt. låge ca. 10% ekstra vægt for at arbejde med en sikkerhedsmargin. Dette bevirker, at du kan lukke lidt for meget gas ud uden at have lukket for meget gas ud af gasfjederen. Variload-gasfjederens unikke ventilsystem gør det muligt at finde en gasfjeder uden komplicerede gasfjederberegninger.
Variload-gasfjedre er din hjælp i konstruktionsfasen, hvor hænglingspunkter og omdrejningspunkter kan skifte i processen. Dette er alle faktorer, der har indflydelse på, hvor meget kraft en gasfjeder skal indeholde.
Når man har fundet den rette kraft til konstruktionen, kan Variload-gasfjederen sendes tilbage til os - vi måler kraften og finder en konventionel gasfjeder med samme kraft.