Hvad er gasfjederens kraftkvotient?

Kraftkvotienten er en beregningsværdi, der fortæller kraftforøgelsen/krafttabet mellem 2 målepunkter.

Kraften i en trykgasfjeder forøges, jo mere den trykkes sammen, altså stempelstangen trykkes ind i cylinderen. Dette skyldes, at gassen i cylinderen presses mere og mere sammen grundet deplacement-ændringer indeni cylinderen. Derved øges trykket, der resulterer i den aksiale kraft, som stempelstangen presser.

1. Kraft ved ubelastet længde. Når fjederen er ubelastet, giver den ingen kræfter.
2. Kraft ved igangsættelse. Grundet en kombination af friktionskraft tillagt X antal N frembragt af trykket i cylinderen ses tydeligt på kurven, at kraften stiger relativt meget straks en gasfjeder trykkes sammen. Når friktion er overvundet, falder kurven. Har fjederen været i hvile i noget tid, kan det igen kræve ekstra kræfter at aktivere gasfjederen. I nedenstående eksempel kan man se forskellen mellem første gang og anden gang, gasfjederen trykkes sammen. Bruges gasfjederen jævnligt, vil kraftkurven lægge sig op af den nederste kurve. En gasfjeder, der hviler i noget tid, vil nærmere lægge sig op af den øverste kurve.
3. Maksimal kraft ved sammentrykning. Denne kraft kan ikke rigtig bruges i konstruktionssammenhæng. Kraften opnås kun som et øjebliksbillede, når det kontinuerlige tryk/vandring stopper. Så snart en gasfjeder ikke vandrer mere, vil gasfjederen forsøge at komme tilbage i startpositionen, og derfor er den brugbare kraft mindre og kurven falder til punkt 4.
4. Maksimal kraft en fjeder afgiver. Denne kraft måles i starten af gasfjederen tilbageløb. Dette viser det korrekte billede af, hvor mange maks. kræfter en gasfjeder giver, når den er stationær ved dette punkt.
5. Kraft som gasfjederen angives med i tabeller. Efter normale standarder angives gasfjederens styrke ud fra en måling af kraften ved de resterende 5 mm vandring mod udskudt tilstand og ved stilstand.
6. Kraftkvotient. Kraftkvotienten er en beregningsværdi, der fortæller kraftforøgelsen/krafttabet mellem værdier ved punkt 5 og punkt 4. Altså en faktor for, hvor mange kræfter en gasfjeder taber ved returnering fra maksimal vandring punkt 4, til punkt 5 (maks vandring udskudt – 5 mm). Kraftkvotienten udregnes ved at dividere kraften ved punkt 4 med værdien ved punkt 5. Faktoren bruges også ved omvendt situation. Har man kraftkvotienten (se værdi i vores tabeller) og kraften ved punkt 5 (kraften i vores tabeller), kan kraften punkt 4 udregnes ved at gange kraftkvotienten med kraften punkt 5.
   Kraftkvotienten afhænger af volumen i cylinder kombineret med tykkelse af stempelstang og mængden af olie. Dette varierer fra størrelse til størrelse. Metaller og væsker kan ikke trykkes sammen, og det er derfor kun gassen, der kan sammentrykkes inden i cylinderen.
7. Dæmpning. Mellem punkt 4 og punkt 5 ses et knæk i kraftkurven. Det er ved dette punkt, at dæmpningen starter, og dæmpning er at finde den resterende del af vandringen. Dæmpning opstår ved, at olie skal sive igennem huller i stemplet. Ved at ændre kombination af hulstørrelser, mængden af olie og olieviskositet, kan man ændre dæmpningen.
   Dæmpning kan/bør ikke fjernes helt, idet en helt sammenpresset gasfjeder ved pludselig fri bevægelse af stempelstang ikke vil blive dæmpet, og derved kan stempelstang skydes ud af cylinder.